Alkohol forbindes ofte med hygge og fællesskab, men over tid kan et regelmæssigt forbrug føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Langvarig brug påvirker både krop og sind, og selvom reaktionerne varierer fra person til person, er der en række typiske fysiske og psykiske følger ved et længerevarende alkoholproblem.

Kroppens organer under pres

Alkohol kan have en række langsigtede virkninger på kroppen og helbredet. Det er vigtigt at kende til disse konsekvenser, så man kan træffe informerede valg om sit alkoholforbrug og tage hånd om eventuelle problemer i tide.

Lever og fordøjelse

Leveren står for en stor del af nedbrydningen af alkohol i kroppen. Men når den udsættes for daglig eller hyppig belastning fra alkohol, kan det føre til forskellige grader af leverskade:

• Fedtleversygdom: De første tegn på, at leveren er påvirket af alkohol, kan være ophobning af fedt i levercellerne.
• Leverbetændelse (alkoholisk hepatitis): Længere tids overforbrug kan føre til inflammation, der gør leveren øm og nedsætter dens funktion.
• Skrumpelever (cirrose): I værste fald omdannes det sunde væv i leveren til arvæv, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for hele kroppens evne til at fungere.

Også mave og tarmsystemet påvirkes, med øget risiko for blødninger, mavesår, nedsat appetit og i nogle tilfælde dårlig optagelse af næringsstoffer.

Hjernen og psyken

Alkohol har en direkte effekt på hjernens signalstoffer. Dette kan forklare, hvorfor mange oplever både forandringer i stemningsleje, søvn og hukommelse, når de drikker ofte eller i store mængder.

På langt sigt er der øget risiko for:

• Depression og angst
• Nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær
• Søvnproblemer
• Forringet evne til at planlægge og tage beslutninger

Nogle oplever varige ændringer i personligheden eller udvikling af demenslignende tilstande, især hvis forbruget har været vedvarende gennem mange år.

Hjerte og kredsløb

Langvarigt alkoholforbrug kan forårsage forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser og i svære tilfælde svækkelse af hjertemuskulaturen. Det skyldes, at alkohol påvirker både hjertets evne til at trække sig sammen og de blodkar, som forsyner hjertet og resten af kroppen.

Der er også øget risiko for blodpropper og slagtilfælde ved længerevarende forbrug. Dette kan ske snart sagt uden advarsel og indebærer betydelige helbredsrisici.

Hormonbalancen og forplantning

Alkohol har konsekvenser for hormonbalancen, både hos mænd og kvinder. For mange kan det føre til nedsat fertilitet og ændret sexlyst. Mænd kan opleve fald i testosteronniveau, hvilket kan føre til nedsat muskelmasse, lavere energi og seksuelle problemer. Kvinder kan opleve tidligere overgangsalder og ændringer i menstruationscyklus.

Her er et overblik over nogle af de mest kendte langtidseffekter på forskellige organer:

Organ/område	Mulige langtidsvirkninger
Lever	Fedtleversygdom, hepatitis, skrumpelever
Hjerne/nervesystem	Demens, nedsat hukommelse, psykiske lidelser
Hjerte og kredsløb	Forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelse
Fordøjelse	Mavesår, blødninger, nedsat næringsoptag
Forplantning/hormoner	Nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser

Alkohol og kræftrisiko

Mindre kendt er det, at et moderat forbrug over lang tid kan øge risikoen for forskellige former for kræft.

Dette gælder især kræft i:

• Mundhulen
• Svælget og spiserøret
• Lever og bugspytkirtel
• Bryst (især hos kvinder)
• Tarmene

Sammenhængen skyldes blandt andet, at alkohol nedbrydes til acetaldehyd, som er et kræftfremkaldende stof. Alkohol svækker kroppens evne til at reparere skader på cellerne og kan forværre virkningen af andre skadelige stoffer, for eksempel fra rygning.

Sociale og mentale følger

Langvarigt alkoholforbrug påvirker ikke kun kroppens helbred. Det kan også påvirke hverdagen, forholdet til familie og venner, arbejde og økonomi.

Nogle oplever tab af relationer eller isolation, fordi alkoholen bliver en større del af livet. Andre får problemer med at passe arbejde eller oplever fyring på grund af for højt fravær eller nedsat koncentration. Økonomiske problemer kan også opstå, hvis forbruget bliver dyrt eller man får svært ved at styre indkøb og prioriteringer.

Disse problemer kan forstærke følelsen af fortvivlelse og gør det sværere at slippe ud af et mønster præget af alkoholproblemer.

Hvem er i risikozonen?

Det er svært at give et entydigt svar på, hvor meget eller hvor længe man skal have drukket, før de første langtidsvirkninger opstår. Faktorer som alder, køn, arvelighed, fysisk og psykisk helbred spiller ind. Nogle kan drikke store mængder i flere år uden tydelige tegn, mens andre oplever forværring efter forholdsvis kort tid.

Nogle kendetegn vækker særlig bekymring:

• Vedvarende forbrug over lavt til moderat niveau gennem flere år
• Arvelig sårbarhed for afhængighed eller psykisk sygdom
• Negative sociale konsekvenser, tab af interesse for fritidsaktiviteter
• Fysiske symptomer som træthed, smerter, eller svære tømmermænd

Det er vigtigt at være opmærksom på, om man har udviklet en fast rutine med at drikke, selvom man gentagne gange har ønsket at skære ned eller stoppe.

Muligheder for at ændre kurs

Uanset hvor længe man har haft et alkoholproblem, er det muligt at forbedre både det fysiske og psykiske helbred, hvis man får kontrol over sit forbrug.

Mange oplever markant bedre søvn, mere energi og generelt øget livskvalitet kort tid efter, at alkoholforbruget bliver mindre. Leveren har en fantastisk evne til at regenerere sig, hvis skaderne ikke er gået for vidt, og selvtilliden vokser, når man får mulighed for at genvinde kontrollen over sit liv.

Støtte fra familie, venner og professionelle kan gøre en stor forskel. Hos Hillerod-Alkoholbehandling tilbyder vi gratis og anonym ambulant behandling, hvor det er muligt både at få hjælp til at afklare, hvor stort ens problem er, og til at udvikle nye strategier til at ændre vaner.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Der er flere veje til et sundere forhold til alkohol, og det er vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkeltes behov. En indsats kan bestå af:

• Individuelle samtaler med alkoholbehandler
• Familie-/netværksinddragelse
• Medicinsk støtte, hvis der er behov for at klare abstinenser
• Gruppemøder for at dele erfaringer og støtte hinanden
• Fokus på forebyggelse af tilbagefald

Mange oplever at få glæde af flere forskellige tiltag, både på det praktiske og følelsesmæssige plan.

Ofte stillede spørgsmål

Kan kroppen komme sig, hvis man stopper med at drikke?

Ja, især lever og hjerne har en forbløffende evne til at komme sig, hvis skaderne ikke er for fremskredne. Allerede efter få uger uden alkohol vil mange mærke forbedringer i søvn, humør, energi og koncentration.

Er der nogle for hvem alkohol er farligere end for andre?

Nogle er genetisk mere sårbare overfor alkoholafhængighed og organsvigt end andre. Også kroniske sygdomme eller psykiske vanskeligheder kan øge risikoen.

Skal man altid søge professionel hjælp?

Hvis man oplever gentagne tilbagefald eller har svært ved at stoppe på egen hånd, kan det være en hjælp at kontakte et behandlingstilbud. Mange klarer dog en reduktion på egen hånd, især hvis der er støtte fra pårørende.