Undgå fejlkøb! Tænd op for lidt basis info når røgovnen skal købes

Hvis man ønsker at opgradere sin madoplevelse til et helt nyt smagsniveau, så er der ingen vej udenom en røgovn.

Der er altid risiko for fejlkøb, når man vælger én type røgovn frem for en anden. Her er derfor nogle faktorer der er relevante at tage med i betragtning, når man bevæger sig ud i den fantastiske verden af røget mad – og hermed købet af en røgovn.

Kender du typen – hvilke slags røgovne findes der?

Det betyder noget, at man passer sammen. Men røgovne findes i mange typer: elektriske, træpille, brint, gas og endda kul – hvis man stiler efter den lækre gourmet oplevelse i haven, så kan det godt betale sig at tage et hurtigt kig på hvilken type røgovn man passer med, før man køber.

Den elektriske røgovn – nem betjening og prisbillig i det lange løb

En elektrisk røgovn er nem. Her tænder og slukker man blot for en kontakt. Derefter holder røgovnen selv ilden ved lige og ved rette temperatur.

Den elektriske røgovn er derfor meget brugervenlig, og selv en nybegynder kan få de perfekte røgede laks på bordet uden at det kræver meget.

Ulempen ved elektriske røgovne er, at de ofte koster lidt mere i indkøb. Men da de også er ret billige i brug, så sparer man i det lange løb.

 

Træpille røgovnen – den miljøvenlige type der kan larme en smule

En røgovn til træpiller er også ret automatisk og man behøver ikke gøre så meget. Ofte behøver man ikke tilføre træspåner for at give smag til kødet, da træpillerne til røgovne er specielt lavet til disse og allerede indeholder smagsvarianter.

Ligesom den elektriske røgovn er en af fordelene, at det er en miljøvenlig ovn. Den kan dog larme lidt i forbindelse med træpillefodringen, samtidigt med at den også kan være et mere dyrt indkøb.

Røgovn til kul – lidt som at grille, bare i lidt længere tid

Der er nogle der har svært ved at slippe ideen om at man kan lave mad i haven uden at bruge kul. Men sådan en ovn kræver også, at man er mere manuelt med i tilberedningen, da der ingen tænd og sluk knap er for hvor meget kul der kommer på. Man skal være til stede en større del af tiden, for at sørge for at temperaturen holdes og kødet ryges korrekt.

En af fordelene ved denne type røgovn er, at de nu er konstrueret på en måde, hvor det er nemt nok at få fat i grillkullene og fjerne eller tilføje lidt, hvis man har brug for at forhøje eller sænke temperaturen.

Røgovnen baseret på gas – næsten lige så nemt og enkelt som en elektrisk røgovn

Man kan godt sige at gas røgovne har lidt tilfælles med den elektriske røgovn hvad angår brugervenlighed. Der er ikke så meget manuelt arbejde ind over rygningen og man kan have hænderne fri. En af fordelene ved denne type ovn er at den er god til at komme op i nogle høje temperaturer i forhold til andre røgovne. Man skal blot sørge for hele tiden at have en ekstra flaske gas stående, hvis man skulle løbe tør.



Skriv et svar