Det er aldrig sjovt at miste nogen. Og når det er en fra den nære familie, gør det ekstra ondt. Desværre er det umuligt at gå igennem livet, uden at vi må se nogle elskede forsvinde ud af vores liv.
Men hvad gør man, når det sker for en selv og man også skal arrangere begravelsen? Vi har talt med Vamdrup bedemandsservice for at få gode råd til at planlægge begravelsen.
Sådan skal du planlægge begravelsen
Når du har mistet en person, du holder af, er det ikke garanteret, at du blot kan give dig tid til udelukkende at bearbejde tabet. Der er nemlig praktiske opgaver forbundet med at sende en person ordentligt afsted til det hinsides.
Umiddelbart efter døden er indtruffet, skal dødsfaldet registreres. Du har som regel 48 timer, men opgaven klares typisk af personalet på det hospital, hvor personen er gået bort.
Hernæst er der dog en række praktiske opgaver, som du skal sørge for. Du skal nemlig ”lukke” for de aktiviteter, som afdøde var en del af. Det kan f.eks. være ved at opsige bank, lukke profiler på sociale medier, opsige abonnementer til avis eller magasin og meget mere.
Dernæst skal du også koordinere begravelsen. Her vælger mange dog at hyre en bedemand, som kan hjælpe til. Det er det mest almindelige valg, fordi bedemanden har stor ekspertise i at arrangere begravelser og bisættelser, så det hele forløb uden uheldige overraskelser og i stedet munder ud i et flot farvel i (typisk) kirken.
Bedemanden kan sætte dig i kontakt med kirken og præsten, som du planlægger ceremonien med. Dette i forhold til at vælge sange, salmer og fortælle præsten om den afdøde, så præsten kan holde en mindetale.
Bedemanden kan således hjælpe med forhold omkring begravelsen. Altså hjælpe dig med at bestille kiste eller urne, gravsten, reservere gravplads, indrykke dødsannonce, bestille blomsterkranse, flytte blomster fra kirke til gravplads, køre rustvogn, klæde den afdøde på i valgte begravelsestøj og meget mere.
Bedemanden er derfor en meget praktisk hjælper, som er med til at skabe rum og plads til familien, der så kan fokusere på at bearbejde sorgen.