Bolig: Energimærkninger forklaret

I dag bliver de fleste boliger energimærket, når de eksempelvis skal sælges. Energimærket gør det nemlig muligt for potentielle købere at sammenligne huse ud fra deres energimæssige stand. Denne artikel giver dig et indblik i, hvordan energimærkningen foregår. 

Du kan selvfølgelig også selv udbedre din boligs energimærkning, eksempelvis ved at udskifte vinduerne i huset til energivenlige. Vil du vide mere om energivinduer, så kan du læse mere her.  

Energimærkning af boliger

Energimærkning er i sig selv et dokument, det indikerer en boligs energiforbrug samt synliggør boligens energieffektivitet. Dermed kan en køber af en bolig få sig et bredt overblik over, hvad det vil koste i varme-, el- og vandforbrug at bo i huset på sigt. 

Boliger bliver rangeret efter ene skala fra A2020 til G, hvor A2020 er det mest energieffektive prædikat, mens G er det mindst effektive. På den måde minder energimærkningen af boliger meget om de energimærker, de fleste allerede kender fra køleskabe, vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer. 

Energimærkningens gyldighed

Et energimærke har gyldighed i 10 år fra udstedelsesdagen, også uanset hvad der står på ældre energimærkningsrapporter. Derfor må en energimærkning gerne genbruges, hvis boligens skal sælges igen. Naturligvis så længe at salget sker inden for gyldighedsperioden på 10 år. 

Derudover skal du være opmærksom på, at energimærkningen automatisk mister sin gyldighed, hvis boligen bliver renoveret eller ændres i et omfang, der påvirker boligens energiforbrug. 

Krav på energimærkning

Som køber af en ejendom har du krav på en energimærkning. Det gælder både nye og gamle huse, villaer, rækkehuse, ejerlejligheder osv. Dog er det værd at bemærke, at ved ejendomme på under 60 m2 er energimærkning ikke et krav. 

Ældre boliger

Der er generelt en tendens til, at ældre ejendomme oftest ikke overholder de nye energibestemmelser, det er der dog heller ingen krav om. Alligevel skal energimærkningen gøre en køber i stand til at vurdere ejendommens energimæssige tilstand. 

Regler og ansvar

Som sælger skal du energimærke dit hus, inden kommunen kan give den nye ejer lov til at flytte ind. Kommunen skal udstede en såkaldt ibrugtagningstilladelse, og den kan man kun få, hvis huset har et energimærke. Dermed er det energimærket, der dokumenterer, at bygningen opfylder energikravene i bygningsreglementet.

Når andels- og ejerlejligheder energimærkes ved salg er det ikke den enkelte lejlighed, der skal energimærkes, men samtlige ejendomme i den pågældende forening. Dermed er det andels- eller ejerforeningen, der har ansvar for at få udarbejdet et energimærke, og derfor kan du som ejer eller andelshaver kræve dette overfor foreningen.

Energimærkning af sommerhuse

Det blev i september 2017 indført, at sommerhuse ikke behøver energimærkning. Hvis du ønsker at have et energimærke på sommerhuset, skal det i stedet energimærkes som et helårshus. Dog er det værd at tage med i overvejelserne, at et godt energimærke også kan gøre det nemmere at sælge et sommerhus. 

Skriv et svar