Disse ting er vigtige, hvis du vil begynde at træne

Disse ting er vigtige, hvis du vil begynde at træne

Der er rigtig mange ting, som man pludselig skal have styr på, hvis man vil begynde at træne. Vi mener dog, at det hele slet ikke behøver være så kompliceret, og at man kan komme langt med nogle få tips og sund fornuft. I dette indlæg får du vores tips til hvad der er vigtigt, når du vil begynde at træne.

Spis nok proteiner

Du har måske hørt det før, men hvis du gerne vil se resultater af din træning, så er det vigtigt hvad du putter i munden. Maden er nemlig din krops drivkraft til at opbygge muskler, men også den vej man nemmest taber sig.

Maden er tit det sted, hvor mange har problemer, og det forstår vi godt. Det kan være en stor vaneændring at ændre det man spiser, og man skal pludselig til at tænke over makroer som hvor mange proteiner man spiser i løbet af en dag.

For at hjælpe dig på vej kan du installere myfitnesspal eller lifesum på din telefon, og indtaste alt hvad du får at spise i løbet af en dag. På den måde ved du om du spiser for meget eller for lidt, og hvor mange proteiner du får i løbet af dagen.

Din søvn er vigtigere end du tror

Der er mange der tror de kan køre på et par timers søvn hver nat, og samtidig få det optimale ud af deres træning. Dette er en stor skrøne, da din søvn er vigtigere end du går og tror. Det er nemlig om natten, når du sover, at din krop restituerer – Altså det tidspunkt, hvor den opbygger din muskler, så de bliver stærkere og større.

Hvis du ikke får nok søvn, så kan det gå udover din restitution, dit energiniveau, og det overordnede resultat. Faktisk er der mange der siger, at træning er 70% mad, 20% søvn og 10% træning. Det er det fordi uden den korrekte mad og den korrekte mængde søvn, så kan træningen næsten være ligegyldig, hvis man ønsker at opnå flotte resultater.

Skriv et svar