Klokken var 7:15 om morgenen. Jeg var vågnet for sent i dag. Den gik ikke fordi jeg skulle på tur med klassen i dag. Jeg blev bare nødt til at skynde mig. Jeg skyndte mig at tage tøj på, og så børstede jeg mine tænder. Jeg blev bare nødt til at springe morgenmaden over. Jeg skyndte mig så ud ad døren. Jeg håbede bare på at bussen virkelig ikke var forsinket, for så ville jeg helt sikkert på for sent i skole, og så ville jeg ikke kunne komme med på tur. Jeg ankom så til busstopstedet. Jeg kunne se at der var to minutter til bussen kom. Hvis det passede, så ville jeg heldigvis komme til tiden. Og det passede. Bussen kom efter to minutter. Jeg var så glad. Jeg skyndte mig bare i bussen og til skolen. Jeg ankom til klassen, og de var heldigvis ikke gået endnu, men skulle lige til det. Vi tog så hen mod en skov hvor vi skulle på tur. Vi skulle ud at klatre. Jeg havde glædet mig til det, så det ville være virkelig ærgerligt at komme for sent til det. Vi kom så derud, og vi fik klatret en del. Men der skete virkelig noget uheldigt lige så snart jeg begyndte at klatre. Jeg kunne mærke min telefon ryge ud af lommen, hvor den cirka falder 3 meter ned. Jeg blev så bange for den var smadret. Da jeg kom ned, tjekkede jeg så, og kunne se at skærmen var helt smadret. Det ødelagde virkelig en tur som jeg havde glædet mig til i så lang tid. Jeg tænkte ikke på andet end min skærm hele turen. Da vi kom tilbage, gik jeg direkte mod fixphone.dk hvor de fik min skærm skiftet hurtigt og nemt. Det fikset mit humør igen.